Foredrag med Frederik Lindhardt

Frederik Lindhardt mestrer det talte ord - uanset om det er i sit enormt rørende, hudløst ærlige og oplysende foredrag om livet med sin demenssyge far, eller det er i veloplagte, humoristiske og skarpe oplæg om kommunikation og PR.


Oplev et tankevækkende foredrag, som enten giver dig anledning til dybe refleksioner over sygdom eller gode værktøjer til stærkere og bedre kommunikation. Frederik Lindhardt tryllebinder sit publikum i begge tilfælde.

Foredrag

"Lidt af far" - Alzheimers

I dette foredrag får publikum Frederiks, en søns, fortælling om livet sammen med sin demenssyge far – der er den tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt.

1
Sorg, frustrationer og håbløshed

Historien handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden, der følger med. Men det er også en fortælling om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Sidst, men ikke mindst, handler den også om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed og på fornuft.

2
Alzheimers effekt på mennesker

Kort sagt, så handler foredraget om Alzheimers effekt på mennesker. Uanset hvad, så kan man ikke undgå at lære noget om sig selv og livet, når man står midt i et scenarie med sygdom og død.

Foredrag

Efterlivet – spørgsmål og mysterier, med Rane Willerslev og Frederik Lindhardt

1

Dyk ned i alt det vi som mennesker ved om ”efterlivet” sammen med Rane Willerslev og Frederik Lindhardt!

I denne unikke samtale mellem Rane Willerslev og Frederik Lindhardt udforsker de det ukendte og stiller spørgsmål til døden, som de fleste af os næsten ikke tør stille.


De har talt med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og har samlet en lang række perspektiver på efterlivet. De har også skuet mod fortiden og fjerne kulturer for at samle et overblik over vores forståelse og opfattelse af efterlivet.

Rane og Frederik tager deltagerne med på en rejse gennem forskellige perspektiver på, hvad et muligt liv efter døden kunne indebære. Undersøgelsen åbner op for dybe refleksioner om livets essens og stiller det centrale spørgsmål: Kan vi finde mening i det uvisse?


Forvent en aften fyldt med underholdning, dyb indsigt og en spændende debat, der kan ændre dit syn på livet – og måske endda give det mere dybde før døden. Deltag i denne oplysende dialog, og vær med til at udvide horisonterne for, hvad livet og efterlivet kan rumme!

Foredrag

At gøre en kort historie lang - om kommunikation og PR i en digital tid

Mennesker vil møde mennesker - især også i en digital og foranderlig verden. Med den digital kommunikation handler det ikke længere om at gøre en lang historie kort. Man skal derimod gøre en kort historie lang - man skal altså fylde både kvalitativt og kvantitativt.

1
Udbyg relationer

Frederik Lindhardt vil med afsæt i sin erfaring med retorik og virtuel kommunikation forklare det afgørende i at fastholde og udbygge relationer under kommunikation. For den digitale transformation handler i bund og grund om mennesker.

2
Forstå mennesker

PR handler om at forstå mennesker, og hvordan de mødes og er sammen. Det er en nødvendighed, hvis man skal lykkes og have størst mulig succes med sin kommunikation.