Det, du ikke forstår, gør dig klogere

Om bogen

Udkom i 2018 på People’s Press

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer.

Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere. Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale.

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? Frederik Lindhardt har modereret og redigeret.

Jyllands Posten

  • Frisk og underholdende.

Politiken

  • Her er så meget filosofi og fantasi, man kan forlange.

Berlingske

  • Leverer både originale pointer og godt selskab over de 259 sider.

Kristeligt Dagblad

  • En vellykket bog … engageret og fyldt med stræben efter indsigt

Bogblogger.dk

  • .God underholdning … vil give anledning til nogle interessante samtaler

Litteratursiden.dk

  • Berigende samtalebog

Bibliotekernes udtalelse

  • Et stærkt trekløver af tidens faglitterære bestseller-forfattere tager på kompetent vis livtag med interessante fænomener og aktuelle problemstillinger og forsøger på sokratisk vis at komme til erkendelse om den radikale tid, vi lever i – og ikke mindst tiden der følger.

Book foredrag med Frederik Lindhardt